top of page

Vilkår og betingelser angående bihtravels.com websted

Generelle vilkår og betingelser for brug af bihtravels.com webstedet
Senest opdateret: 2.august 2018
 
  1. Hvem er bihtravels.com?

  2. Brug af webstedet

  3. Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

  4. Forbudte aktiviteter

  5. Brugerkonti

  6. Elektronisk kommunikation

  7. Produkter og bestillinger

  8. Redigeringer og ændringer

  9. Priser og inklusive/eksklusive

  10. Betaling og afbestilling

  11. Behandling af betaling

  12. Private turguider

  13. Tilbud kun for bihtravels.com-medlemmer

  14. bihtravels.com-billetter

  15. Pas, visum og forsikring

  16. Ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger

  17. Links til tredjepartswebsteder

  18. Meddelelser om ophavsret og varemærker

  19. Politik om anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold

  20. Rejsevilkår og- betingelser

  21. Generelle bestemmelser

  22. Kundeservice/hjælp


1.Hvem er bihtravels.com?

bihtravels.com er en onlinetjeneste, der gør det muligt for brugerne at undersøge, finde og reservere rejseoplevelser i Bosnien og Hercegovina. bihtravels.com tilbyder en række forskellige ture, billetter og tjenester ("produkter"), som er tilgængelige via leverandørers websteder eller på selve bihtravels.com webstedet. Formålet med dette websted er at hjælpe kunder med at indhente oplysninger om rejseudflugter, informationer om rejsen til Bosnien og Hercegovina samt søge efter og bestille produkter og ingen andre formål.

Betegnelserne "vi", "os", "vores" og "bihtravels.com" refererer til bihtravels.com, et websted ejet af Plus Consult med hjemsted i Hobro, Danmark. Betegnelserne "du" og "dig" refererer til kunden, der besøger webstedet og/eller bidrager med indhold til dette websted.

Dette websted og de produkter, der tilbydes på dette websted, leveres til dig under forudsætning af din accept uden ændring af alle de vilkår, betingelser og meddelelser, der er anført nedenfor (samlet betegnet "aftalen"). Ved at tilgå eller bruge webstedet uanset måden accepterer du at være bundet af nærværende aftale og erklærer, at du har læst og forstået disse vilkår. Læs aftalen omhyggeligt, da den indeholder oplysninger omkring dine juridiske rettigheder og begrænsninger af disse rettigheder, såvel som et afsnit om den gældende lovgivning og værneting ved tvister.

 

Hvis du ikke accepterer alle disse vilkår og betingelser, skal du undlade at bruge dette websted eller at bestille et produkt. I alle vores bestillingsaftaler anses vedkommende, som har foretaget bestillingen, for at have accepteret denne aftale på vegne af de personer, der er nævnt i bestillingen.

Vi kan ændre eller på anden måde modificere aftalen i fremtiden i henhold til vilkårene og betingelserne heri, og du forstår og accepterer, at din fortsatte adgang eller brug af webstedet efter sådanne ændringer betyder, at du accepterer den opdaterede eller ændrede aftale. Vi noterer datoen for, hvornår opdateringer senest blev foretaget i denne aftale, øverst på denne side, og alle opdateringer træder i kraft, når de offentliggøres. Vi giver vores medlemmer besked om væsentlige ændringer i disse vilkår og betingelser ved at sende en e-mail til den e-mailadresse, som de har angivet ved registrering, eller ved at offentliggøre en tydelig besked på vores websted. Sørg for at besøge denne side med jævne mellemrum, så du kan læse den seneste udgave af aftalen.


2.Brug af webstedet

Som en betingelse for din brug af dette websted garanterer du, (i) at alle oplysninger, som du giver på dette websted, er sande, nøjagtige, opdaterede og fuldstændige, (ii) at du, hvis du har en konto hos bihtravels.com, vil beskytte dine kontooplysninger, holde øje med og påtage dig det fulde ansvar for enhver brug af din konto af andre end dig selv, (iii) at du er mindst 13 år gammel, som det kræves for at kunne oprette en konto og bidrage med indhold til vores websted, og (iv) at du har den juridiske autoritet til at indgå denne aftale og til at bruge webstedet i henhold til alle vilkår og betingelser heri.


Din brug af dette websted er tiltænkt som personlig, ikke-kommerciel brug og/eller med det formål at foretage legitime anmodninger om at bestille de produkter, der tilbydes. Du accepterer, at du ikke vil bruge dette websted til at foretage spekulative, falske eller svigagtige anmodninger.

Du erklærer og garanterer yderligere, at du (a) ikke tidligere er blevet suspenderet af bihtravels.com eller på anden vis blevet forbudt at bruge webstedet; (b) ikke er direkte konkurrent til bihtravels.com; (c) ikke vil have mere end én bihtravels.com-konto ad gangen på noget tidspunkt; og (d) at du vil have fuld kompetence og bemyndigelse til at indgå denne aftale, og at du ved at gøre dette ikke overtræder nogen anden aftale, som du er en del af.


Vi forbeholder os ret til efter eget skøn at nægte en person adgang til webstedet og den tjeneste, vi tilbyder, uanset tid og årsag, herunder, men ikke begrænset til, grundet overtrædelse af aftalen.

Ved at besøge eller bruge webstedet kan du blive eksponeret for indhold, som er fornærmende, uanstændigt, unøjagtigt, stødende eller på anden måde upassende. bihtravels.com støtter ikke op om sådant indhold, og vi kan ikke stå inde for nøjagtigheden af dette. Derfor besøger og bruger du webstedet for egen risiko.
 

3. Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Det er vigtigt for bihtravels.com at beskytte dine personlige oplysninger. De personlige oplysninger, som du angiver på webstedet, anvendes i overensstemmelse med vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger. 

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores Website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved almindelig tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager evt. køb via websitet.

Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger i det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne:

Navn, telefonnummer, e-mail og adresse. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller køb af produkter. Vi behandler persondata med følgende formål:
-For at kunne imødekomme brugerens forespørgsler på hjemmesiden
-For at kunne tilbyde nyhedsmail.

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Hvis du er oprettet som bruger på Websted, sletter vi ikke dataene i din konto – du er ansvarlig og styrer de tidsperioder, som data opbevares i. Der er kontrolenheder i din konto, hvor du kan slette data på kontoniveauet (alle data i din konto). Website server hostes hos wix.com. Hostings firma har opdateret deres vilkår og betingelser i henhold til GDPR som sikring i forbindelse med indsamling og brug af persondata fra kunderne.

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen for "sidst opdateret" nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet. Desuden kan du læse mere om Plus Consult Privacy Policy ved at klikke her.

4. Forbudte aktiviteter

Indholdet og oplysningerne på dette websted (herunder, men ikke begrænset til, beskeder, data, oplysninger, tekst, musik, lyd, billeder, grafik, video, kort, ikoner, software, kode eller andet materiale) samt den infrastruktur, der bruges til at levere et sådant indhold og sådanne oplysninger, tilhører os. Du accepterer, at du ikke på anden måde må ændre, kopiere, distribuere, sende, vise, udføre, gengive, udgive, give licens til, fremstille afledt arbejde af, overføre eller sælge eller videresælge oplysninger, indhold, software, produkter eller tjenester, som du får fra eller via webstedet. Enhver anden brug af indhold fra dk.bihtravels.com.com kræver både forudgående skriftlig tilladelse fra Bihtravels.com Desuden accepterer du, at du ikke selv vil og ikke vil hjælpe andre med eller give dem mulighed for at:

(i) bruge dette websted eller webstedets indhold til kommercielle eller ulovlige formål

(ii) tilgå, overvåge eller kopiere indhold eller oplysninger på dette websted via en robot, spider, scraper eller anden automatisk funktion eller via en manuel proces til at tilgå, scrape, indeksere, hente eller på anden vis bruge webstedet eller noget indhold på webstedet til noget formål uden vores udtrykkelige skriftlige tilladelse

(iii) overtræde begrænsningerne ved robotudelukkelsesoverskrifter på dette websted eller omgå andre metoder, som anvendes til at forhindre eller begrænse adgang til webstedet

(iv) gøre noget, der indebærer eller kan indebære, efter vores skøn, en urimelig eller uforholdsmæssig stor belastning på vores infrastruktur, eller som fordrer overdreven trafik på webstedet

(v) lave dybe links til en del af webstedet uanset formålet uden udtrykkelig skriftlig tilladelse

(vi) frame, spejle eller på anden måde integrere dele af dette websted i et andet websted uden vores forudgående skriftlige tilladelse

(vii) forsøge at modificere, oversætte, tilpasse, dekompilere, opdele eller foretage reverse engineering på softwareprogrammer, som bruges af bihtravels.com i forbindelse med webstedet

(viii) bruge webstedet til at true, forfølge, bedrage, fremprovokere handlinger fra, chikanere eller opfordre til chikane af en anden person eller på anden vis forstyrre en anden brugers brug af webstedet

(ix) bruge webstedet til at sende eller transmittere spam, kædebreve, konkurrencer, uønsket post, pyramidespil, spørgeundersøgelser eller andre masseafsendelser, hverken i kommercielt eller ikke-kommercielt øjemed

(x) bruge webstedet på en måde, som kan skabe en interessekonflikt, såsom at handle med anmeldelser med andre virksomhedsejere eller skrive eller bede om anmeldelser

(xi) bruge webstedet til at fremme intolerance eller diskrimination

(xii) bruge webstedet til at overtræde nogen tredjeparts rettigheder, herunder tillidsbrud, ophavsret, varemærke, patent, forretningshemmelighed, ideelle rettigheder, rettighed til beskyttelse af privatlivets fred, retten til at kontrollere brugen af eget navn eller anden immateriel ejendom eller ejendomsret

(xiii) bruge webstedet til at sende eller transmittere pornografi eller ulovligt materiale, bruge webstedet til at bede om personlige oplysninger fra mindreårige eller at skade eller true eller medføre skade på mindreårige

(xiv) forsøge at opnå uautoriseret adgang til webstedet, brugerkonti, computersystemer eller -netværk i tilknytning til webstedet vha. hacking, adgangskode-mining eller på anden vis, bruge webstedet til at transmittere nogen form for computervirus, orm, defekter, trojanske heste eller andre elementer af destruktiv natur (samlet kaldet "virus")

(xv) bruge nogen enhed, software eller rutine, der påvirker eller forstyrrer webstedets rette funktionsmåde, eller på anden vis forsøge at forstyrre webstedets rette funktionsmåde

(xvi) bruge webstedet til at bryde sikkerheden for noget computernetværk, bryde adgangskoder eller sikkerhedskrypteringskoder

(xvii) afbryde eller forstyrre sikkerheden for eller på anden vis medføre skade på webstedet

(xviii) fjerne, omgå, deaktivere, beskadige eller på anden vis forstyrre nogen af webstedets sikkerhedsrelaterede funktioner, funktioner, der forhindrer eller begrænser brugen eller kopiering af webstedsindhold, eller funktioner, der håndhæver begrænsninger på brugen af webstedet.


5. Brugerkonti

Du kan oprette en konto og udlevere oplysninger om dig selv for at kunne bruge nogle af funktionerne på webstedet. Du har selv ansvaret for at bevare fortroligheden af legitimationsoplysningerne og adgangskoden til din konto. Du har selv ansvaret for alle aktiviteter, der foregår i forbindelse med din konto. Du accepterer at give os besked øjeblikkeligt om eventuel uautoriseret brug af din konto.

Din konto er kun til din personlige og ikke-kommercielle brug. Du må ikke udgive dig for at være en anden (f.eks. bruge en kendt persons identitet), oprette en konto for andre end dig selv, oplyse en e-mailadresse, som ikke er din egen, eller oprette flere konti.

Vi forbeholder os retten til at lukke din konto på et hvilket som helst tidspunkt og af en hvilken som helst grund eller uden begrundelse.

 

Vi kan lukke eller suspendere din konto eller din mulighed for at bruge webstedet, helt eller delvist, efter vores eget skøn af en hvilken som helst grund eller uden begrundelse og uden nogen form for varsel eller ansvarsforpligtelse. Eksempelvis kan vi lukke eller suspendere din konto eller mulighed for at bruge webstedet, hvis du misbruger webstedet. Enhver sådan lukning eller suspendering vil kunne forhindre dig i at få adgang til din konto, webstedet, dit indhold, webstedsindhold eller andre relaterede oplysninger.

Du kan når som helst selv lukke din konto og ophøre med at bruge nogen del af webstedet. Hvis du lukker din konto, vil vi muligvis fortsat vise det indhold, du tidligere har offentliggjort, og vi er på ingen måde forpligtet til at fjerne noget af dit indhold.

SOM BRUGER AF DETTE WEBSTED ER DU INDFORSTÅET MED OG ACCEPTERER, AT (1) BIHTRAVELS.COM HAR NOGET SOM HELST ANSVAR OVER FOR DIG ELLER ANDRE FOR EVENTUELLE UAUTORISEREDE TRANSAKTIONER, SOM FORETAGES MED DIN ADGANGSKODE ELLER KONTO, OG AT (2) UAUTORISERET BRUG AF DIN ADGANGSKODE ELLER KONTO KAN FORÅRSAGE, AT DU BLIVER HOLDT ANSVARLIG OVER FOR BÅDE BIHTRAVELS.COM OG ANDRE BRUGERE.


6. Elektronisk kommunikation

Når du bruger bihtravels.coms websted eller sender e-mails, sms'er og anden kommunikation fra din computer eller mobilenhed til os, kommunikerer du med os elektronisk, og du accepterer, at vi kan kommunikere med dig på en række forskellige måder, f.eks. via e-mail eller ved at lægge bemærkninger og meddelelser ud på webstedet. Du kan når som helst afmelde dig e-mailkommunikationen ved at sende en e-mail til eh@plusconsult.dk


7. Produkter og bestillinger

Når du bestiller en reservation af et produkt via webstedet, erkender du samtidig, at du accepterer de praksisser, der er beskrevet i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger og denne aftale. Derudover garanterer du, at du er mindst 18 år gammel og har myndighed til at indgå denne aftale, bruge dette websted, bestille produktet, samt at alle de oplysninger, som du angiver, er sande og nøjagtige. Du accepterer yderligere, at du kun vil bruge bestillingsfunktionen på dette websted til at foretage legitime bestillinger til dig selv eller andre, som du er bemyndiget til at handle på vegne af. Usande eller svigagtige bestillinger er forbudte, og enhver bruger, der forsøger at foretage en sådan bestilling, kan blive frataget sin bihtravels.com-konto.

 

bihtravels.com er ikke et rejsebureau og leverer ikke selv transporttjenester, ophold, ture, udflugter eller andre rejseoplevelser. Selvom bihtravels.com viser oplysninger om rejseoplevelser, som tilbydes af tredjepartsleverandører, og muliggør bestillinger hos sådanne leverandører, så antyder, foreslår eller udgør sådanne handlinger ikke bihtravels.coms sponsorat eller godkendelse af tredjepartsleverandører eller nogen tilknytning mellem bihtravels.com og tredjepartsleverandører. Selvom bihtravels.coms medlemmer kan vurdere og anmelde rejseoplevelser baseret på deres egne oplevelser, støtter eller anbefaler bihtravels.com ikke produkter eller tjenester, som tilhører tredjepartsleverandører. Du accepterer, at bihtravels.com ikke er ansvarlig for, at de oplysninger, som bihtravels.com indhenter fra tredjepartsleverandører og viser på sit websted, er nøjagtige eller fuldstændige.

 

Hvis du bestiller en rejseoplevelse gennem webstedet, accepterer du at gennemgå og være bundet af evt. ekstra leverandørens vilkår og betingelser samt eventuelle andre regler eller politikker, som er relateret til leverandørens rejseoplevelse. Din interaktion med tredjepartsleverandører er på egen risiko. bihtravels.com er ikke ansvarlige for handlinger, undladelser, fejl, erklæringer, garantier, brud eller forsømmelse fremsat eller begået af disse tredjepartsleverandører eller for nogen form for personskade, død, materiel skade eller andre skader eller udgifter, der er en følge af din interaktion med tredjepartsleverandører.

Dette websted kan indeholde links til leverandørers websteder eller andre websteder, som bihtravels.com ikke driver eller har kontrol over. Du kan få flere oplysninger ved at se afsnittet "Links til tredjepartswebsteder" nedenfor.


8. Redigeringer og ændringer

Alle anmodninger om ændringer og tilføjelser til din bestilling skal rettes til bihtravels.coms kundeservice, som vil behandle anmodningen. Se afsnittet "Betaling og afbestilling" nedenfor for at få yderligere oplysninger om afbestilling. bihtravels.com opkræver ikke et gebyr for at ændre datoerne for en eksisterende bestilling, så længe vores kundeservice modtager anmodningen mere end 14 dage før din bekræftede rejsedato.

Det er ikke muligt at ændre billetten til et særligt arrangement, teater eller forestillinger. Salget af disse billetter er endeligt og kan ikke ændres, når først det oprindelige køb er bekræftet. Alle andre anmodninger om ændring af datoer er betinget af tilgængeligheden hos vores leverandører og eller turarrangører. bihtravels.com kan ikke garantere, at det kan lade sig gøre at ændre datoer. Hvis du anmoder om en datoændring inden for 14 dage eller mindre før din bekræftede rejsedato, vil Bihtravels.com forsøge at opfylde dit ønske, men ændringer foretaget tre dage eller mindre før den oprindelige rejsedato kan være underlagt et yderligere gebyr. For hvad angår ture over flere dage og med overnatning, kan datoændringer, som foretages inden for syv (7) dage før din bekræftede rejsedato, også være underlagt ekstragebyrer.

Hvis du foretager et køb, hvor du bruger en bihtravels.com-kampagnekode, eller hvis du accepterer en rabat eller en særlig pris under bihtravels.coms betalingsproces, kan du gøre denne rabat eller særlige pris ugyldig ved at foretage ændringer i rejseplanen, efter købet er afsluttet. bihtravels.com kan efter eget skøn beslutte at indfri din rabat eller særlige pris, hvis du foretager en ændring i rejseplanen efter købet. bihtravels.com forbeholder sig dog retten til at ugyldiggøre din rabat eller særlige pris, hvis du foretager nogen ændringer i din bekræftede rejseplan.

Til tider kan vores leverandører og/eller turarrangører foretage ændringer i turdatoer, priser, inklusioner, dækning, aldersbegrænsninger og andre produktegenskaber og/eller -krav. Derfor forbeholder bihtravels.com sig retten til på et hvilket som helst tidspunkt og af en hvilken som helst grund at annullere, ændre eller erstatte enhver tur, billet eller produkter, du har bestilt via dette websted. I sådanne tilfælde, hvor du er utilfreds med de tilbudte alternativer, har du ret til en fuld refusion af den oprindelige købspris. Uagtet det ovenstående, hvis vi får besked i forvejen fra vores repræsentanter, turarrangører og/eller leverandører om en væsentlig ændring i en bestilling og/eller tur, et produkt eller et arrangement, vil vi gøre alt inden for rimelighedens grænser for at give kunden, rejsebureauet og/eller distributøren besked for at ændre eller genudstede bestillingen, hvor det er muligt.

9. Priser og inklusive/eksklusive

De priser, der er angivet på webstedet, er pr. person, medmindre andet er angivet.

Priserne er baseret på den lokale tarif på tidspunktet for tilbuddet, konverteret ud fra den gældende valutakurs, som fastsættes af bihtravels.com. Prisen er inkl. dansk moms på 25%.  Priser kan ændres uden varsel, indtil en bestilling er blevet bekræftet.


Medmindre andet er angivet, inkluderer priserne ikke nogen lokale skatter eller brugsafgifter, herunder udenlandske afrejseskatter, sikkerhedsgebyrer, havneskatter, parkgebyrer, told, indrejseskatter, landbrugsskatter, passagerfacilitetsskatter eller internationale transportskatter.

Priserne inkluderer ikke drikkepenge til turførere, chauffører eller lokale guider, pas- og visumgebyrer, bagage- og personforsikring, personlige ejendele, skatter eller told eller nogen drikke- eller fødevarer, som ikke er angivet under "Inklusive" på webstedets produktsider.

10. Betaling og afbestilling

Når du bestiller et produkt gennem webstedet, indsamler bihtravels.com dine betalingsoplysninger og behandler din betaling, sådan som det er beskrevet nedenfor under "Behandling af betaling". bihtravels.com modtager manuel betaling med bankoverførsel og PayPal betaling. Ved overførsel til banken afholder bihtravels.com egen del af evt. opkrævnings- eller servicegebyr på behandling af betalinger med kredit- eller debetkort mens kunden overholder egen del.

Refusion er ikke mulig, når en tur eller tjeneste er begyndt, eller i forbindelse med pakker, ophold, måltider eller andre benyttede tjenester i andet omfang end i kraft af dine lovmæssige rettigheder.

Hvis du ønsker at afbestille en booking foretaget via websitet, er leverandørens afbestillingspolitik, der er indeholdt i den pågældende produktregistrering, gældende for afbestillingen og eventuelle refusioner og styrer betingelserne herfor. Hvis du afbestiller en booking, bliver du underrettet via e-mail eller telefon om det samlede refusionsbeløb, du modtager, hvis relevant.

Standardafbestillingspolitikken for leverandører er:

1. En refusion på 100 % for afbestillinger foretaget mindst 24 timer efter betalingsdato

2. En refusion på 50% for afbestillinger mindst 7 dage inden startdatoen for oplevelsen.

3. Afbestillinger foretaget inden for 7 dage før startdatoen for oplevelsen vil ikke modtage refusion.

Afbestillingspolitikker kan variere fra standarden, og du skal tjekke leverandørens afbestillingspolitik, der er indeholdt i den pågældende produktregistrering på tidspunktet for din booking, idet det er denne politik, der gælder for din afbestilling og eventuelle refusioner samt styrer betingelserne herfor.

Værdien af transaktionen kan afhænge af skatter, told, gebyrer på transaktioner med udlandet, valutagebyrer og andre gebyrer. Din bank eller dit kredit- eller debetkortselskab kan omregne betalingen til lokal valuta og opkræve gebyrer, hvilket kan resultere i forskelle mellem det beløb, der vises på bihtravels.com.com og bihtravels.com-tilknyttede websteder, og det faktiske beløb, der trækkes på din bankkonto eller dit kredit- eller debetkortopgørelse. Kontakt din bank eller dit kortselskab, hvis du har spørgsmål vedrørende gældende omregning eller gebyrer.


11. Behandling af betaling

I henhold til denne aftale leveres tjenesterne til behandling af betalinger for tjenester, der foretages på dette websted, af Spar Nord Bank,Hobro, Danmark på vegne af bihtravels.com og PayPal konto der bruges til køb af tjenesterne.

12. Private turguider

bihtravels.com giver kunderne oplysninger vedrørende private turguider på mange rejsemål via bihtravels.com. Private turguider er uafhængige underleverandører og ikke bihtravels.coms repræsentanter eller tilknyttede forretningsdrivende. bihtravels.com overvåger eller udfører ikke baggrundstjek af private turguider. Din brug af private turguider sker for egen risiko.

Kunderne har selv ansvaret for at aftale planlægning, mødetidspunkt/-sted, detaljer om turen, samt i visse tilfælde betalingsbetingelser med de private turguider. bihtravels.com giver ingen erklæringer eller garantier af nogen art vedrørende private turguider eller deres tjenester.

13. Tilbud kun for bihtravels.com-medlemmer

bihtravels.com tilbyder rabatter og tidsbegrænsede tilbud, kendt som "Tilbud kun for medlemmer", til registrerede bihtravels.com-brugere. Du skal have en bihtravels.com-konto for at kunne gennemse eller bestille et tilbud, som kun er for medlemmer.

Tilbud, som kun er for medlemmer, bekræftes straks efter bestillingen, og alle køb er endelige.

Hvis du afbestiller eller ændrer et tilbud, som kun er for medlemmer, opkræves du et afbestillingsgebyr på 100 %.

14. bihtravels.com-billetter

Du modtager en personlig Bihtravels.com-billet til hver tur, hvert arrangement eller hver tjeneste, du bestiller. For at få adgang til og udskrive din(e) bihtravels.com-billet(er) får du adgang til et sikkert websted, som hostes af bihtravels.com, og som indeholder et link til din(e) bihtravels.com-billet(er).

Du skal udlevere den originale, ægte bihtravels.com-billet til den pågældende turarrangør for at indløse din tur, billet eller pakke. Din bestilling kan ikke modtages eller indløses, hvis du ikke kan fremvise en gyldig bihtravels.com-billet.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du ved indløsning af din bihtravels.com-billet fremvise et gyldigt billed-id og underskrive bihtravels.com-kuponen. Dette er for at sikre din identitet og hjælpe os med at forhindre svindel.

I visse tilfælde kræver bihtravels.com også, at du fremviser det kredit- eller debetkort ved indløsningen, som blev brugt til at købe turen eller billetten. Dette gælder generelt kun for billetter til seværdigheder og forestillinger. Dette hjælper os med at forhindre misbrug af kreditkort. Du tilrådes at kontrollere, om du skal fremvise det kredit- eller debetkort, du brugte til at bestille med. I nogle tilfælde giver bihtravels.com afkald på dette krav, generelt for at gøre det muligt at betale med gavekort. Dog kan der kun gives afkald på dette krav ved at kontakte bihtravels.coms kundeservice, når din bestilling er blevet bekræftet, og eventuelle ændringer skal foretages efter bihtravels.coms eget skøn.

Hvis du foretager et køb med et gavekort ("gavekort"), kræver bihtravels.com, at du fremviser det gavekort, du brugte til at købe din tur, billet eller pakke, på indløsningstidspunktet.

Bemærk, at din(e) bihtravels.com-billet(er) kan konfiskeres – og annulleres øjeblikkeligt uden mulighed for refusion – hvis din underskrift og/eller dit navn ikke stemmer overens med dem, der findes på dit kredit- eller debetkort eller på dit gavekort.

15. Pas, visum og forsikring

Når du afgiver internationale bestillinger hos tredjepartsleverandører gennem dette websted, er du ansvarlig for at sikre, at du lever op til alle krav til adgang som udlænding, og at dine rejsedokumenter, herunder pas og visa, er i orden.

Kontakt den relevante ambassade eller det relevante konsulat for at få oplysninger om krav til pas og visa. Da kravene kan ændre sig når som helst, skal du gennemse de opdaterede oplysninger før bestilling og før afgang. bihtravels.com fralægger sig alt ansvar for, at rejsende kan blive nægtet adgang til flyrejser eller til lande på grund af den rejsendes manglende rejsedokumenter, som er påkrævet af flyselskabet, myndighederne eller landet, herunder lande, hvor den rejsende kun er på gennemrejse på vej til sit rejsemål.

Da visum- og helbredskrav kan ændres uden varsel, anbefaler vi, at du bekræfter helbreds- og visumkrav med det relevante konsulat før afgang. Det er også dit ansvar at opsøge en læge for at få de aktuelle anbefalinger til vacciner, inden du rejser internationalt, og for at sikre, at du lever op til alle helbredsmæssige adgangskrav og følger al medicinsk vejledning i relation til din rejse.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du tegner en omfattende rejseforsikring før afgang for at beskytte dit produktkøb. Hvis du afbestiller din rejse eller ændrer rejsedatoerne betydeligt, dækker din rejseforsikring muligvis afbestillingsgebyrer og relaterede udgifter. Gennemlæs nøje vilkårene og betingelserne i policen for din rejseforsikring. Selvom de fleste rejser, herunder rejser til rejsemål i udlandet, sker, uden at der opstår problemer, kan rejser til visse rejsemål indebære en større risiko end andre. Bihtravels.com opfordrer passagerer til at undersøge og gennemgå rejseforbud, advarsler, bekendtgørelser og anbefalinger, der udstedes af Udenrigsministeriet, Den Europæiske Union (EU) og/eller myndigheder i destinationslandet, forud for bestilling af rejser til internationale rejsemål.

VED AT REGISTRERE OPLYSNINGER OM REJSER TIL BESTEMTE INTERNATIONALE REJSEMÅL GIVER BIHTRAVELS.COM INGEN ERKLÆRINGER ELLER GARANTI FOR, AT DISSE STEDER ANBEFALES ELLER ER UDEN RISIKO, OG VI ER IKKE ANSVARLIGE FOR SKADE ELLER TAB SOM FØLGE AF REJSE TIL DISSE REJSEMÅL.
 

16. Ansvarsfraskrivelser og ansvarsbegrænsninger

LÆS DETTE AFSNIT OMHYGGELIGT. DETTE AFSNIT BEGRÆNSER BIHTRAVELS.COMS ANSVAR OVER FOR DIG FOR PROBLEMER, SOM KAN FOREKOMME I FORBINDELSE MED DIN BRUG AF WEBSTEDET. HVIS DU IKKE FORSTÅR BETINGELSERNE I DETTE AFSNIT ELLER ANDRE STEDER I AFTALEN, BØR DU KONTAKTE EN ADVOKAT FOR AT FÅ EN FORKLARING, INDEN DU OPRETTER ADGANG TIL ELLER BRUGER DETTE WEBSTED.

OPLYSNINGER, INDHOLD, SOFTWARE, PRODUKTER OG TJENESTER, DER ER OFFENTLIGGJORT PÅ DETTE WEBSTED, KAN VÆRE UNØJAGTIGE ELLER INDEHOLDE FEJL, HERUNDER BESTILLINGERS TILGÆNGELIGHED OG PRISFEJL. BIHTRAVELS.COM GARANTERER IKKE NØJAGTIGHEDEN AF, OG FRASKRIVER SIG ETHVERT ANSVAR FOR, ALLE FEJL ELLER ANDRE UNØJAGTIGHEDER, SOM RELATERER TIL OPLYSNINGER OM OG BESKRIVELSER AF DE PRODUKTER OG TJENESTER, DER VISES PÅ DETTE WEBSTED (HERUNDER UDEN BEGRÆNSNINGER, PRISER, TILGÆNGELIGHED, BILLEDER, EGENSKABER, INKLUSIONER OG EKSKLUSIONER, GENERELLE PRODUKTBESKRIVELSER, ANMELDELSER OG BEDØMMELSER OSV.). BIHTRAVELS.COM FORBEHOLDER SIG ENDVIDERE UDTRYKKELIGT RET TIL AT ÆNDRE FEJL I TILGÆNGELIGHED OG PRISER PÅ VORES WEBSTED OG/ELLER I KOMMENDE RESERVATIONER, DER ER INDGÅET TIL EN FORKERT PRIS.

BIHTRAVELS.COM GIVER INGEN ERKLÆRINGER OM EGNETHEDEN AF OPLYSNINGER, INDHOLD, SOFTWARE, PRODUKTER OG TJENESTER PÅ WEBSTEDET ELLER NOGEN DEL DERAF UANSET FORMÅLET, OG DET, AT PRODUKTER ELLER TJENESTER INDGÅR ELLER TILBYDES PÅ WEBSTEDET, ER IKKE EN TILSKYNDELSE TIL ELLER ANBEFALING AF DISSE PRODUKTER ELLER TJENESTER FRA BIHTRAVELS.COM. ALLE SÅDANNE OPLYSNINGER, INDHOLD, SOFTWARE, PRODUKTER OG TJENESTER LEVERES I "FORHÅNDENVÆRENDE TILSTAND" UDEN NOGEN GARANTI OF NOGEN ART. BIHTRAVELS.COM FRALÆGGER SIG HERMED ALLE GARANTIER, VILKÅR ELLER ANDRE BETINGELSER AF NOGEN ART FOR, AT DETTE WEBSTED, WEBSTEDETS SERVERE ELLER E-MAILS SENDT FRA BIHTRAVELS.COM IKKE INDEHOLDER VIRUSSER ELLER ANDRE SKADELIGE KOMPONENTER. I DET MAKSIMALE OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOV, FRALÆGGER BIHTRAVELS.COM SIG HERMED ALLE GARANTIER OG BETINGELSER MED HENSYN TIL DISSE OPLYSNINGER, INDHOLD, SOFTWARE, PRODUKTER OG TJENESTER, HERUNDER ALLE STILTIENDE GARANTIER OG BETINGELSER ELLER VILKÅR FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, ADKOMST, UFORSTYRRET BESIDDELSE OG IKKE-KRÆNKELSE, I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN.

BIHTRAVELS.COM FRALÆGGER SIG OGSÅ UDTRYKKELIGT GARANTIER, ERKLÆRINGER ELLER ANDRE BETINGELSER AF NOGEN SLAGS I FORHOLD TIL NØJAGTIGHEDEN ELLER EJENDOMSRETTEN FOR INDHOLD PÅ WEBSTEDET.

INTET I DENNE AFTALE UNDTAGER ELLER BEGRÆNSER BIHTRAVELS.COMS ANSVAR FOR (I) DØD ELLER PERSONSKADE GRUNDET FORSØMMELIGHED, (II) SVINDEL, (III) SVIGAGTIG FEJLINFORMATION, (IV) BEVIDSTE MANGLER ELLER GROV UAGTSOMHED ELLER (V) ANDRE TYPER ANSVAR, SOM BIHTRAVELS.COM IKKE KAN UNDTAGES FRA I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING.

DE TREDJEPARTSLEVERANDØRER OG PRIVATE TURGUIDER, DER LEVERER PRODUKTER ELLER ANDRE TJENESTER/PRODUKTER PÅ WEBSTEDET, ER UAFHÆNGIGE UNDERLEVERANDØRER OG IKKE REPRÆSENTANTER ELLER MEDARBEJDERE I  BIHTRAVELS.COM. BIHTRAVELS.COM KAN IKKE STILLES TIL ANSVAR FOR HANDLINGER, FEJL, UNDLADELSER, ERKLÆRINGER, GARANTIER, BRUD, FORSØMMELIGHED ELLER MISBRUG FRA SÅDANNE LEVERANDØRERS ELLER PRIVATE TURGUIDERS SIDE ELLER FOR NOGEN PERSONSKADE, DØD, MATERIEL SKADE ELLER ANDRE SKADER ELLER OMKOSTNINGER, DER KOMMER DERAF ELLER PÅ ANDEN VIS OPSTÅR SOM FØLGE AF DIN BESTILLING AF ET PRODUKT ELLER EN TJENESTE ELLER DIN BRUG AF ET PRODUKT ELLER EN TJENESTE. BIHTRAVELS.COM KAN IKKE HOLDES ANSVARLIGE FOR OG VIL IKKE FORETAGE REFUSIONER I TILFÆLDE AF NOGEN SOM HELST FORSINKELSE, AFBESTILLING, OVERBOOKNING, STREJKE, FORCE MAJEURE ELLER ANDRE ÅRSAGER, DER LIGGER UDEN FOR DERES KONTROL, OG DE PÅTAGER SIG IKKE NOGET ANSVAR FOR EKSTRAUDGIFTER, UNDLADELSER, FORSINKELSER, OMDIRIGERING ELLER HANDLINGER, SOM KAN HENFØRES TIL EN REGERING ELLER MYNDIGHED.

I HENHOLD TIL FOREGÅENDE BRUGER DU DETTE WEBSTED FOR EGEN RISIKO OG BIHTRAVELS.COM (ELLER DERES MELLEMLEDERE, DIREKTØRER OG PARTNERE) ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIGE FOR DIREKTE, INDIREKTE, STRAFFEMÆSSIGT, TILFÆLDIGT, SPECIELT, EKSEMPLARISK ELLER FØLGEMÆSSIGT TAB ELLER SKADE ELLER TAB AF INDKOMST, OVERSKUD, GOODWILL, DATA, KONTRAKTER, BRUG AF PENGE ELLER TAB ELLER SKADER SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED FORSTYRRELSER I FORRETNINGSAKTIVITETER AF NOGEN ART (HERUNDER UDEN BEGRÆNSNING TAB AF DATA ELLER OPLYSNINGER ELLER OMKOSTNINGER TIL AT FREMSKAFFE ERSTATNINGSVARER ELLER -TJENESTER) SOM FØLGE AF ELLER I FORBINDELSE MED PRODUKTER ELLER TJENESTER, DER ER BESTILT AF DIG GENNEM VORES WEBSTED, ELLER DIN ADGANG TIL, VISNING AF ELLER BRUG AF WEBSTEDET ELLER I FORBINDELSE MED FORSINKELSE ELLER MANGLENDE ADGANG TIL, VISNING ELLER BRUG AF WEBSTEDET (HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, DIN AFHÆNGIGHED AF ANMELDELSER OG MENINGER, DER FREMGÅR AF DETTE WEBSTED, COMPUTERVIRUS, OPLYSNINGER, SOFTWARE, LINKEDE WEBSTEDER, PRODUKTER OG TJENESTER, DER FÅS ADGANG TIL VIA WEBSTEDET, ELLER SOM PÅ ANDEN MÅDE FØLGER AF ADGANG TIL, VISNING ELLER BRUG AF WEBSTEDET), UANSET OM DET BASERES PÅ EN TEORI OM MISLIGHOLDELSE, AFTALE, SKADEGØRENDE HANDLING, DIREKTE ANSVAR ELLER ANDET, OG SELVOM BIHTRAVELS.COM ER ORIENTERET OM MULIGHEDEN FOR EN SÅDAN SKADESERSTATNING.

DISSE VILKÅR OG BETINGELSER OG FOREGÅENDE ANSVARSFRASKRIVELSE PÅVIRKER IKKE OBLIGATORISKE JURIDISKE RETTIGHEDER, SOM MAN IKKE KAN UNDTAGES FRA I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING.

Hvis bihtravels.com findes ansvarlige for tab eller skade, som opstår pga. eller på nogen måde er forbundet med din brug af vores websteder eller bestilling eller brug af produkter eller tjenester, der gøres tilgængelige via vores websted, vil ansvaret for bihtravels.com aldrig samlet overstige den største værdi af (a) transaktionsgebyrerne, der blev betalt til bihtravels.com for transaktionen eller transaktionerne på det websted, som gav anledning til erstatningskravet

Ansvarsbegrænsningen afspejler risikoens fordeling mellem parterne. De i dette afsnit indeholdte begrænsninger vil fortsat være gældende, selv hvis et eventuelt begrænset retsmiddel anført i nærværende vilkår måtte vise sig at være utilstrækkeligt. Ansvarsbegrænsningerne, der fremgår af nærværende vilkår, er til fordel for bihtravels.com.

17. Links til tredjepartswebsteder

Dette websted kan indeholde hyperlinks til websteder, der drives af andre parter end bihtravels.com. Disse hyperlinks er kun vejledende. Vi har ingen kontrol over disse websteder og er ikke ansvarlige for deres indhold eller behandling af personlige oplysninger eller anden praksis på disse websteder. Endvidere er det op til dig selv at tage de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ethvert link, som du trykker på, eller software, som du downloader (fra dette websted eller fra andre websteder), ikke indeholder virus, orme, trojanske heste, defekter eller andet ondsindet indhold. Vores medtagelse af hyperlinks til disse websteder betyder ikke, at vi anbefaler materialet på disse websteder eller har forbindelse til dem, der driver disse websteder. I nogle tilfælde kan et tredjepartswebsted bede dig om at knytte din profil på bihtravels.com til en profil på et andet tredjepartswebsted. Det er helt dit eget valg, om du gør dette, og beslutningen om at tillade, at disse oplysninger tilknyttes, kan deaktiveres (på tredjepartswebstedet) når som helst.

18. Meddelelser om ophavsret og varemærker

Følgende gælder alt indhold på dette websted: ©2018 bihtravels.com. Alle rettigheder forbeholdes. bihtravels.com er ikke ansvarlig for indhold på websteder, der drives af andre end bihtravels.com. Alle andre produkt- og tjenestenavne eller -slogans, som vises på webstedet, er registrerede og/eller ikke-registrerede civilretligt ejede varemærker tilhørende bihtravels.com og/eller dennes leverandører eller licensgivere og må ikke kopieres, efterlignes eller bruges, hverken helt eller delvist, uden forudgående skriftlig tilladelse fra bihtravels.com eller indehaveren af det pågældende varemærke. Derudover er udseendet af og atmosfæren på webstedet, herunder alle overskrifter, kundetilpasset grafik, knappers ikoner og scripts, tjenestemærker, varemærker og/eller varemærkeudstyr tilhørende bihtravels.com og må ikke kopieres, efterlignes eller bruges, hverken helt eller delvist, uden forudgående skriftlig tilladelse fra bihtravels.com. Alle andre varemærker, registrerede varemærker, produktnavne og navne på virksomheder eller logoer, der er omtalt på webstedet, tilhører de respektive ejere. Henvisning til produkter, tjenester, processer eller andre oplysninger ved handelsnavn, varemærke, producent, leverandør eller andet udgør eller indebærer ikke bihtravels.coms anbefaling eller sponsorat deraf.

19. Politik om anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold

bihtravels.com anvender princippet om "anmeldelse og fjernelse". Hvis du har klager eller gør indvendinger imod materiale eller indhold, herunder brugermeddelelser, som offentliggøres på dette websted, eller hvis du mener, at materiale eller indhold på dette websted krænker en ophavsret, som tilhører dig, skal du kontakte os omgående. bihtravels.com vil gøre alt, hvad der rimeligt kan forventes, for at fjerne ulovligt indhold inden for et rimeligt tidsrum.

20. Rejsevilkår og - betingelser

 

bihtravels.com er ikke et rejsebureau og leverer ikke selv transporttjenester, ophold, ture, udflugter eller andre rejseoplevelser.
Selvom bihtravels.com viser oplysninger om rejseoplevelser, som tilbydes af tredjepartsleverandører, og muliggør bestillinger hos sådanne leverandører, så antyder, foreslår eller udgør sådanne handlinger ikke bihtravels.coms sponsorat eller godkendelse af tredjepartsleverandører eller nogen tilknytning mellem bihtravels.com og tredjepartsleverandører. Selvom bihtravels.coms medlemmer kan vurdere og anmelde rejseoplevelser baseret på deres egne oplevelser, støtter eller anbefaler bihtravels.com ikke produkter eller tjenester, som tilhører tredjepartsleverandører. Du accepterer, at bihtravels.com ikke er ansvarlig for, at de oplysninger, som bihtravels.com indhenter fra tredjepartsleverandører og viser på sit websted, er nøjagtige eller fuldstændige.

Hvis du bestiller en rejseoplevelse gennem webstedet, accepterer du at gennemgå og være bundet af evt. ekstra leverandørens vilkår og betingelser samt eventuelle andre regler eller politikker, som er relateret til leverandørens rejseoplevelse. Din interaktion med tredjepartsleverandører er på egen risiko.
bihtravels.com er ikke ansvarlige for handlinger, undladelser, fejl, erklæringer, garantier, brud eller forsømmelse fremsat eller begået af disse tredjepartsleverandører eller for nogen form for personskade, død, materiel skade eller andre skader eller udgifter, der er en følge af din interaktion med tredjepartsleverandører.

Dette websted kan indeholde links til leverandørers websteder eller andre websteder, som bihtravels.com ikke driver eller har kontrol over. Du kan få flere oplysninger ved at læse afsnittet "Links til tredjepartswebsteder".

21. Generelle bestemmelser

Du accepterer, at der ikke er tale om et joint venture, et agentur, et partnerskab eller et ansættelsesforhold mellem dig og bihtravels.com som følge af denne aftale eller brugen af dette websted.

Vores opfyldelse af denne aftale er underlagt gældende love og retslige processer, og der er intet i denne aftale, der begrænser vores ret til at overholde lovens håndhævelse eller andre juridiske henvendelser eller krav vedrørende din brug af webstedet eller oplysninger, der gives til eller indsamles af os, hvad angår denne anvendelse. I det omfang, at det tillades i henhold til gældende lov, accepterer du at indbringe et krav eller et søgsmål som følge af eller i forbindelse med din adgang til eller brug af webstedet inden to (2) år efter datoen, hvor kravet eller søgsmålet opstod, da kravet eller søgsmålet da ellers annulleres uigenkaldeligt.

Hvis det besluttes, at en del af denne aftale er ugyldig eller ikke kan håndhæves i henhold til gældende lov, herunder, men ikke begrænset til, de garantiundtagelser og ansvarsbegrænsninger, som er beskrevet ovenfor, vil den bestemmelse, som er ugyldig eller ikke kan håndhæves, anses for erstattet af en bestemmelse, der er gyldig og kan håndhæves, og som mest præcist svarer til indholdet i den oprindelige bestemmelse, og resten af aftalen er fortsat gældende.

Denne aftale (og øvrige vilkår og betingelser, der nævnes i den) udgør hele aftalen mellem dig og bihtravels.com, hvad angår webstedet, og erstatter tidligere eller midlertidig kommunikation og tilbud, uanset om det er sket elektronisk, mundtligt eller skriftligt mellem kunden og bihtravels.com vedrørende webstedet. En trykt udgave af denne aftale og enhver meddelelse i elektronisk format kan gøres gældende i retlige eller administrative sager på grundlag af eller vedrørende denne aftale i det samme omfang og med forbehold af de samme betingelser som andre forretningsdokumenter og registreringer, der oprindeligt er udarbejdet og vedligeholdt på papir.

Det er ikke meningen, at fiktive navne på firmaer, produkter, personer, karakterer og/eller data, der nævnes på webstedet, skal repræsentere eksisterende personer, firmaer, produkter eller arrangementer.

Rettigheder, der ikke udtrykkeligt er givet heri, forbeholdes.

 
22. Kundeservice/hjælp

Du kan få svar på dine spørgsmål eller kontakte os ved at besøge bihtravels.coms kundeservice på bihtravels.com eller ved at sende mail til eh@plusconsult.dk

Eller du kan skrive til os på:
bihtravels.com v/Plus Consult
Blåbærvej 11, 9500 Hobro, Danmark

©2018 bihtravels.com, Alle rettigheder forbeholdes.                                            

Anker 1
Anker 2
Anker 3
Anker 4
Anker 5
Anker 6
Anker 7
Anker 8
Anker 9
Anker 10
Anker 11
Anker 12
Anker 13
Anker 14
Anker 15
Anker 16
Anker 17
Anker 18
Anker 19
Anker 20
Anker 21
Anker 22
bottom of page